Lys er forudsætning for liv. Uden lys, intet liv. Men lys kan også forstås i overført betydning. Man kan være oplyst, et lys for hinanden eller se lyset. I projektet LYSLEVENDE undersøger eleverne lysets betydning for livet på jorden og de symbolske betydninger af lys i religioner og populærkultur.

Til forløbet er produceret tre fagfilm med præst Signe Malene Berg, biolog Morten DD Hansen og astrofysiker Anja C. Andersen. De forklarer hver især, hvad lyset betyder indenfor deres fagområde. Skuespiller Thure Lindhardt er vært på alle tre film.

Undervisningen indledes med et besøg i kirken, hvor eleverne via en legende og eksperimenterende tilgang undersøger lyset som både fysisk og religiøst fænomen. I klassen arbejder eleverne i grupper med en række kilder, der beskriver lys i populærkultur, religioner og naturvidenskaben. Kilderne består af tekster, fotos, kunstbilleder og ritualer og er samlet på store arbejdsark i plakatstørrelse. Kildearbejdet munder ud i en lektion, hvor eleverne arbejder med ritualers funktion og opbygning og iscenesætter et fiktivt lystændingsritual.

Forløbet kan afrundes med enten collagearbejde, dramaøvelser eller beskrivelse af et nyt lys-event.

Tilmeldte lærere modtager
•  Lærervejledning
•  Adgang til hjemmeside
•  Plakater til gruppearbejde
•  Oplæg til prøven i kristendomskundskab
•  Tilbud om besøg i kirken

Er der en grænse for, hvad en videnskabsmand kan tillade sig? Hvem har ansvaret, når skabelsen går amok? Og hvem er egentligt monsteret i fortællingen?

Videnskabsmanden Viktor Frankenstein sætter sig for at overvinde døden ved at skabe et menneske ud fra kropsdele fra døde dyr og mennesker. Resultatet bliver et uhyggeligt væsen, der udvikler sig til et monster, der på sin vej slår flere mennesker ihjel. Men hvem er ansvarlig for de mange drab? Og kunne drabene være undgået, hvis monstret var blevet elsket af sin skaber?

Med afsæt i Kenneth Bøgh Andersens genfortælling af Mary Shelleys klassiker Frankenstein skal eleverne reflektere over ovenstående spørgsmål og begreberne skyld og ansvar. De skal præsentere deres refleksioner i en podcast, der i bedste true crime-stil undersøger, hvem der bærer ansvaret for de mange mord i fortællingen. 

Indholdet til podcasten finder eleverne i et dystert digitalt univers, der indeholder uddrag af klassikeren, bibelske tekster, perspektiverende artikler og bidder af interviews med en række eksperter.

Tilmeldte lærere modtager
• Lærervejledning
• Adgang til digitalt univers med materialer og lydfiler til podcast
• Oplæg til prøven i kristendomskundskab

Skærmskam, klimaskam, kropsskam, klasseskam, og instaskam... Skam er usynlig, den lever et stille liv, og samtidig er den overalt.

Skam er en af de mest ensomme følelser. Derfor er det paradoksalt, at skam er noget alle mennesker på tværs af alder, kultur og geografi deler. Skammen er et almenmenneskeligt vilkår, der i bedste fald kan fungere som et etisk kompas, men i værste fald, kan få et menneske til at tvivle på, at det er værd at elske.

Med afsæt i Christian Hjortkjærs bog Skamfuld undersøger projektet, hvor meget og hvordan skam stadig fylder i samfundet. Før i tiden blev skamstøtter rejst som monumenter for at udskamme folk, men hvordan ser den moderne skamstøtte ud?

Eleverne arbejder i forløbet med skammens mange udtryk ved at pille en SKAMstøtte fra hinanden og undersøge den, inden de selv bygger en omvendt skamSTØTTE - og giver deres bud på, hvad der er modgiften til skam.

Skamstøtten består af en stor bunke “byggeplader” med hver sin kilde om skam. Eleverne kan på tværs af pladerne følge danskfaglige spor via billedanalyse og tekstuddrag, mens de kristendomsfagligt arbejder med Bibelens og kristendommens forståelse af skam.

I forbindelse med projektet tilbydes et kursus, hvor Christian Hjortkjær fortæller om skam i livet.

Tilmeldte lærere modtager
• Lærervejledning
• Temaplader, som kan bygges til en moderne skamstøtte
• Oplæg til prøven i kristendomskundskab