Kan man være med i det himmelske kor, hvis man ikke kan synge? Hvor mange vise mænd er der? Og hvem har egentlig ansvaret for gaverne til den lille baby Jesus?

Lukas og Matthæus husker det, der skete i Betlehem, dengang Jesus blev født, lidt forskelligt. De har skrevet hver deres version i Det Nye Testamente og synes, at den anden er galt på den. Og ikke nok med det. De kan også se, at de julekrybber, der bliver stillet op mange steder i december måned, blander det hele sammen. Nogle gange stiller folk endda figurer ind i julekrybben, der slet ikke hører til i fortællingen. Det er noget værre rod!

Derfor beslutter de to evangelister sig for hver dag i december at skrive et brev til de tilmeldte klasser, hvori de forklarer, hvordan det hele hænger sammen. Det er bare ikke så nemt. Hverken at blive enige eller at få styr på julekrybben.

I forbindelse med projektet har klassen mulighed for at gå forbi skolens lokale kirke, hvor en stemningsfuld julekrybbe vokser frem i takt med projektets forløb. Hver dag placeres en ny figur, som også kan ses via et ’krybbecam’ på projektets hjemmeside. I julekrybben findes desuden en opfordring til at gå på jagt efter kirkens julehemmelighed.

Tilmeldte lærere modtager:
•  Et brev til hver skoledag i december
•  Julekrybbe til klassen
•  Adgang til hjemmeside med 'krybbecam'
•  Tilbud om at se kirkens julekrybbe og finde kirkens julehemmelighed (udendørs aktivitet)

Kan man ud af en bunke skrot bygge et bibelsk plot?

Ja! I hvert fald hvis man kaster sig ud i den pædagogiske metode skrol. Metoden åbner for, at eleverne opnår læring gennem leg og kreativitet i en blanding af leg med 'skrot' og 'rollespil'

På magisk vis bygger eleverne sig til en forståelse af en udvalgt bibelsk fortælling og laver en person- og miljøkarakteristik, når de med flamingo, dimsedutter, skrammel og limpistol fremstiller en fortælleplade og ser en fortællefigur udvikle sig. Bagefter spiller eleverne sig til yderligere viden, når fortællefiguren gennem rollespil går på opdagelse på de andre elevers plader.

Det legende element fortsætter ved det afsluttende kirkebesøg, hvor kirkerummet bliver omdannet til en spilleplade. Her får eleverne rum til at repetere deres fortællinger, når de omdanner sig til deres fortællefigur og spiller sig gennem kirkerummet. Gennem spillet oplever eleverne, hvordan kirkerum og salmer udspringer af de bibelske fortællinger.

I tilknytning til projektet tilbydes et lærerkursus, hvor skrol introduceres og lærerne får mulighed for at arbejde med metoden. 

Tilmeldte lærere modtager:
•  Undervisningsvejledning
•  Tilbud om at modtage materialekasse
•  Tilbud om kirkebesøg
•  Tilbud om lærerkursus

Fisken er gennem årtusinder blevet brugt som symbol i forskellige religioner. Den har repræsenteret guddomme, frugtbarhed og genfødsel.

I kristendomskundskab vil eleverne lære, hvorfor de kristne i det 1. århundrede tog fisken til sig som et kristent symbol. De vil også høre om fisk i fortællingerne om Jonas og hvalfisken, Peters fiskefangst, bespisningen af de 5000 mennesker samt om disciplene, som Jesus kaldte menneske-fiskere.

I natur/teknik skal eleverne arbejde med fisken som hvirveldyr og lære om fiskens anatomi.

Som afslutning på projektet kan der i billedkunst udarbejdes 2- og 3-dimensionelle værker med udgangspunkt i fortællingerne eller arbejdes med forskellige former for fiskeudtryk.

Tilmeldte lærere modtager:
•  Undervisningsvejledning
•  Elevfolder
•  Tilbud om kirkebesøg

Hvordan skaber man den “godeste” robot? En robot, der ikke bare er den bedste til at løse en opgave, men også er etisk god? I dette projekt undersøger eleverne, hvordan deres kodning af robotten er afgørende for, hvordan den handler. 

Inspireret af makerkulturen tager undervisningen udgangspunkt i etikloteket, der er en kuffert fuld af etikæsker, talende filosof-plader, øvelsesposer, terninger, puslespilsbrikker og medaljer. Med afsæt i korte introduktionsvideoer og genstande fra etikloteket undersøger eleverne først, hvad etik er. Herefter afprøver de med “kodningsbrikker” forskellige etiske positioner i forhold til robotter. For hvilken type handling er “den gode” i forskellige situationer? Og hvad er bagsiden af medaljen ved de forskellige etikker? 

Projektet kan køres selvstændigt i kristendomskundskab eller i sammenhæng med teknologiforståelse. Det kan også tilknyttes allerede eksisterende robot-projekter, der ikke har fokus på etisk kodning. Projektet sigter på at myndiggøre eleverne digitalt og med særligt fokus på den etiske dimension lære dem at vurdere digitale teknologiers intentionalitet og konsekvenser for individ og fællesskab.

I forbindelse med projektet tilbydes et lærerkursus ..... 

Tilmeldte lærere modtager:
•  Undervisningsvejledning
•  Adgang til hjemmeside
•  Udlån af det etisk makerspace Etikloteket til brug i klassen